Praktiske informationer.

Informationsmateriale vil blive udsendt pr. mail ca. 3 uger før arrangementet finder sted. Der vil ligeledes være ophængt information på opslagstavlen i forhallen når tiden nærmer sig. Vi håber at se rigtig mange til disse arrangementer, så vi kan få skabt nogle hyggelige og tilbagevendende traditioner.

De voksne er meget velkomne til at deltage i juleafslutningen, klubmesterskab og mærkesvømning, både i vandet sammen med børnene eller ved at give en hjælpende hånd. Ved klubmesterskab og mærkesvømning er de voksne mere end velkomne til at prøve kræfter med ungdommen!

Det er ikke tilladt for forældrene at opholde sig i svømmehallen mens børnene svømmer. De første to gange er det dog tilladt at gå med i svømmehallen, hvis man er vasket og fuldt omklædt til badetøj.

Når et barn er fyldt 6 år, klæder barnet selv om i hhv. pige / drenge omklædning.

Svømmeklubbens vedtægter kan læses her: Vedtægter ESK

Klubbens svømmefolder kan ses her: Svømmefolder 2020