Præmie på 5000 DKK – for dagens bedste svømmefoto

Ebeltoft Svømmeklub afholdt den 4. oktober 2020 den landsomspændende begivenhed; DEN STORE SVØMMEDAG. Her åbnede landets svømmehaller op for alle der gerne ville svømme langt. 39 svømmere trodsede Covid-19 og lagde vejen forbi Ebeltoft Svømmehal og svømmede tilsammen 61.250 meter. To svømmere svømmede ikke mindre end 10 kilometer hver.

Tillykke med præstationen til de to, og alle andre der slog deres egne rekorder og gav sig tid til en god svømmetur.

Dansk svømmeunion udlod endvidere præmier til den svømmeklub som kunne præstere det flotteste billede fra dagens begivenhed.

#denstoresvømmedag #danmarksvømmerlangt

Ebeltoft svømmeklub vandt her førstepræmien på 5000 DKK til svømmeklubben. Vi siger tusind tak til fotograf Elana Varnas og ikke mindst alle børnene i vandet, som ud over at svømme langt, altså også lod sig portrættere i det våde element og gjorde billedet muligt.

Ebeltoft Svømmeklub takker alle som kom og var med til at gøre dagen god. Tak for en super indsats.

På gensyn næste år.