VELKOMMEN TIL SÆSON 2021/2022

 

Kære Medlemmer

Velkommen til sæson 2021-2022 i Ebeltoft Svømmeklub, vi glæder os til at se jer alle i vandet og håber, at vi nu igen kan få en lang og god sæson.

Kom så tit I kan

Vi har i år oplevet en stor tilslutning. Det er vi rigtig glade for og vores instruktører står klar med planer og programmer for den kommende sæson. Derfor! kom så tit I kan. Vi mangler jer, når I ikke er der.  Jo oftere I kommer, jo mere lærer i, jo bedre er det for holdånden, instruktørens engagement og klublivet i ESK.

Facebook og hjemmeside

I vil løbende gennem året modtage mails med den vigtigste information. Vi opfordrer jer til også at følge med på klubbens Facebook side: ESK – Ebeltoft Svømmeklub, hvor vi vil holde jer opdateret om stort og småt samt kommende arrangementer. Giv den gerne et like 👍. I kan også følge med på klubbens hjemmeside www.ebeltoftsk.dk

Kommende arrangementer

Generalforsamling mandag den 27. september fra kl. 19.00-20.30

afholdes generalforsamlingen i ESK. Kom forbi og hils på klubbens bestyrelse, hør mere om klubbens arbejde og planer.  Alle medlemmer er velkomne, og man kan sagtens møde op uden at blive lokket ind i bestyrelsen. Der indkaldes til generalforsamling 14 dage før-

Den store svømmedag søndag den 3. oktober

afholder ESK Den Store Svømmedag, sammen med en masse andre svømmeklubber i Danmark. Kom forbi og svøm 200, 625, 1000, 5000 eller 7575 meter, I bestemmer selv distancen, vi tæller. Arrangementet er åbent for alle og helt gratis. Følg med på klubbens hjemmeside for nærmere info om tidspunkt etc.

Bolche-stævne lørdag den 11. december

afslutter vi første del af sæsonen med et klub-stævne, inden at ESK holder juleferie. Vi skal her bruge 4-5 frivillige forældre, som vil hjælpe med at være officials (tidtagere). Skriv til klubbens mailadresse, hvis du vil hjælpe, ellers ta´ fat i jeres instruktør eller en fra bestyrelsen.

Instruktører

Det har i år været meget svært at få instruktører nok til de hold, der er på programmet.  En del instruktører tager derfor en ekstra stor tørn igen i år. Klubben vil derfor i det kommende år have fokus på at få rekrutteret flere instruktører til næste sæson. Så hvis du kan svømme og kunne tænke dig at give en hånd med, hører vi meget gerne fra dig. Som instruktør kan man have fra 1-20 hold, det bestemmer man sådan set næsten selv. Vi tilbyder vejledning og kurser for seriøst interesserede. Man skal være klar til at tage en bassinprøve, men den er ikke svær. Vi vil gerne have nye eller flere instruktører til fx vandmotion, svømning for folk med vandskræk, konkurrence, familiesvømning og småbørnsholdende. Men har du evt. selv en ide´ til et ny type vand-sportshold, som du så også kan undervise i eller kender du en der kan, så kontakt os. Det kan også være, at du er tidligere vandpolo-spiller, synkronsvømmer, udspringer eller lign. og kunne tænke dig at komme forbi og give et par lektioner. Det synes vi også kunne være en rigtig fin hjælp at få.

VELMØDT I SÆSON 2021/2022